Vi anvender cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse som kunde i vores shop!

Cookies bruges til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer.  

Ved at klikke videre på vores website accepterer du brugen af cookies. 

Du kan læse mere om vores cookies på denne side, hvor du også kan finde information om at afinstallere cookies i din browser.

Stor reflektor julekugle med fugl på gren 13 cm

Nyhed! Julekugle med reflektor og fugl på gren

Stor julekugle med reflektor og gren med fugl. Denne julekugle skabt af den polske glaspuster Marek Morawski er lidt ud over det, man sædvanligvis ser, og den kræver en pæn størrelse juletræ. Alternativt kan du også hænge den et helt andet sted som julepynt, der kan beundres ikke kun når juletræet er fremme.
Julekuglen er ca. 8-8,5 cm i diameter og udstyret med en stor reflektor i guld omkranset af guldglimmer. Selve julekuglen er malet i mat hvid og dekoreret med blanke grønne blade og grønt glimmer. Det sjove og anderledes ved denne julekugle, er at den er lavet som om der gror en gren tværs igennem kuglen. På den ene ende af grenen sidder der en gylden fugl med røde vinger og rød top på hovedet. Sorte øjne og næb. 
Det hele er skabt i glas og håndlavet, så ikke to er helt ens. Det her er en julekugle som kun Morawski kan lave det og vores dyreste julekugle i shoppen. En julekugle for de kvalitetsbevidste feinsmeckere.

Monteret med guldfarvet ophæng og det originale Morawski tag (metalskilt).

Størrelse:
Højde: Ca. 13 cm.
Bredde fra gren til grenspids: Ca. 17 cm.
Dybde: Ca. 7 cm.

Størrelse på fuglen:
Højde: Ca. 7,5 cm.
Bredde: Ca. 3,5 cm.
Dybde: Fra næb til halespids ca. 4,5 cm.

Reflektorens diameter: 5,5-6 cm. (Individuelt på hver enkelt kugle)

Morawski Ornaments laver helt unikke designs, og det ved de godt. Forvent dig ikke flotte farverige æsker med logotryk.
Det er det, der er indeni æskerne, der skal få dig til at sige wauw.
Deres ornamenter kommer til os i helt almindelige brune æsker. Nogle enkeltvis - andre med flere i en æske, som vi så pakker om i vores egne postæsker med silkepapir. Det vigtigste for os, er at du modtager din flotte julepynt i hel tilstand.

Håndlavet i Polen

  • 390,00 KR.
  • Ekskl. moms: 312,00 KR.

Valgmuligheder

Tags: Morawski, glasfugle, juletræsfugle, reflektor